Skulpturel udbygning af bunker

En betonbunker skaber fundament for Espen Klemann skulpturelle værk. Ved første øjekast ligner værket en almindelig betonskulptur, men ved nærmere eftersyn ser man, at den bevæger sig ned under grundplan gennem en skakt.

Kort beskrivelse

Kunstneren, Esben Klemann, har skabt et skulpturelt værk, hvor han har brugt en betonbunker som et element i sin kunst. Skulpturen står på Odder Højskole og er et pejlemærke i hele området. Det er først, når man kommer tæt på, at man opdager, at værket også er en del af en anden betonkonstruktion under jorden. Det, som udenpå ligner en almindelig betonskulptur, bevæger sig ned under grundplan gennem en skakt, der fører ned til indgangen til et smukt bunkerrum, der i sig selv rummer en hel masse associationer. 

Værket har et tydeligt aftryk af forskallingsbræddernes træstruktur, for at få det til at blende ind i den eksisterende struktur. Selve relieffet har skabt et udtryk, der ligger som en nedsmeltning hen over toppen af værket og ned på begge sider. På den ene side, som en snip ned over betonsiden, på den anden som et langt, bølget, stofagtigt fald helt ned i bunden af skakten. På den måde er der skabt et værk, der virker som en realistisk, stofagtig nedsmeltning, som opløser materialets naturlige hårdhed.

I skakten er der et fascinerende lysspil, når den skulpturelle overflade bevæger sig fra et meget mørkt udgangspunkt i bunden af trappeskakten og helt op i lyset fire til fem meter højere oppe.

Fakta om projektet

Byggeår: 2017
Kunstner: Esben Klemann
Lokation: Rørthvej 34 A, 8300 Odder

Billeder

Magasinet BETON-3 2018
Foto: Magasinet BETON-3 2018
Foto: Magasinet BETON-3 2018
Foto: Magasinet BETON-3 2018
Loading...