Overfladepark på Teknologisk Institut

Overfladeparken på Teknologisk Institut er en samling af betonelementer, hvor der er eksperimenteret med betonens overfladegeometri- og tekstur.

Kort beskrivelse

Betonelementerne fra Overfladeparken blev udstillet på parkeringspladsen foran Det Højteknologiske Betonværksted på Teknologisk Institut i sommeren 2009.

Udstillingen består af ti betonelementer, hvoraf de to er skabt af kunstneren Esben Klemann. Derudover er et af betonelementerne støbt mod fortrykt retarderpapir og efterfølgende højtryksspulet – en metode, der også kaldes grafisk beton. De resterende syv betonelementer er skabt ved hjælp af robotteknologi, som viser muligheden for at skabe individuelle betonoverflader i en industrialiseret proces. Betonelementerne, der er skabt via robotteknologi, er tegnet digital i 3D, hvorefter støbeformene er udfræset på robotanlægget på Teknologisk Institut.

Eksperimentet er dels gået på at skabe nye overfladegeometrier ved hjælp af robotter og dels for at opnå nye overfladeteksturer ved at støbe mod forskellige formmaterialer. Den teknologiske fremstilling af nye overfladestrukturer giver arkitekter og kunstnere helt nye muligheder for at lege med det frie formsprog og skab unikke udtryk med særlige mønstre og overflader i beton.

Til forsøgene er der anvendt forskellige formmaterialer som ekspanderet polystyren, ekstuderet polystyren, polyuretanskum, polyuretancoating og gummi. Næsten alle overfladerne fremstår ubehandlede med undtagelse af en enkelt overflade, som er slebet.

 

Fakta om projektet

Byggeår: 2008/2009
Projektleder: Teknologisk Institut
Kunstner: Esben Klemann
Lokation: Gregersensvej 8, 2630 Taastrup

Billeder

Foto: Thomas Juul Andersen
Foto: Thomas Juul Andersen
Foto: Thomas Juul Andersen
Foto: Thomas Juul Andersen
Foto: Thomas Juul Andersen
Foto: Thomas Juul Andersen
Foto: Thomas Juul Andersen
Loading...