Fuldskala unikavæg

Fuldskala Unikavæggen er - i forlængelse af forskningsprojektet Unikabeton - skabt ved robotteknologi og betonteknologi på et højteknologisk plan. Resultaterne af projektet giver arkitekter nye muligheder for at eksperimentere i et friere formsprog ved anvendelse af beton.

Kort beskrivelse

Med Teknologisk Institut i spidsen gik en række virksomheder og videninstitutioner i 2007 sammen om Unikabeton. Der blev forsket i helt nye metoder til digitale fremstillinger af forskalling til beton. Den digitale fremstilling indebærer anvendelse af robotteknologi og betonteknologi på et højteknologisk plan. Resultatet af forskningen er betonkonstruktioner i nye, anderledes og unikke udformninger, som giver arkitekter helt nye muligheder for at eksperimentere i et friere formsprog. Det ses blandt andet ved den digitalt fremstillede fuldskala-betonkonstruktion – også kaldet fuldskala Unikavæg.

På baggrund af digitale 3D-tegninger blev forskallingen til unikavæggen udfræset ved hjælp af robotteknologi på Teknologisk Institut. Herefter blev væggen udstøbt med selvkompakterende beton. Det digitalt fremstillede formsystem gør det muligt at fremstille unikke betonkonstruktioner, som ville være meget vanskelige at frembringe ved hjælp af håndværksbaserede metoder.

Unikavæggen viser nogle af de muligheder, der forekommer ved digital produktion og støbning mod alternative formmaterialer. Der er anvendt robotfræset polystyren, som flere steder er betrukket med gummidug, hvorved glatte overflader er opnået.

Fakta om projektet

Byggeår: 2009
Projektleder: Teknologisk Institut
Kustner: Esben Klemann
Øvrige partnere i Unikabeton: Mærsk McKinney Møller Instituttet ved Syddansk Universitet, Arkitektskolen Aarhus, Spæncom A/S, Unicon A/S, MT Højgaard A/S, Paschal Danmark A/S, Gibotech A/S

Billeder

Foto: Thomas Juul Andersen
Foto: Thomas Juul Andersen
Foto: Thomas Juul Andersen
Foto: Thomas Juul Andersen
Foto: Thomas Juul Andersen
Loading...