Roskilde Rådhus

Roskilde Rådhus er sammensat af to kontrasterende afsnit: en kubistisk skulptur bestående af syv in situ-støbte betonlegemer med få gennembrydninger, indeholdende rådssal og møderum med mere, og en bagvedliggende kontorfløj af betonelementer med kraftig fremhævelse af det bærende og det bårne.

 

 

Kort beskrivelse

Roskilde Rådhus består af en lang bygningskrop i tre etager, der er sammensat af to meget forskelligartede afsnit.

Det første afsnit vender i retningen mod vejen og ses som en stor kubistisk skulptur. Denne består af syv sammenstillede betonlegemer med få, men meget bevidst placerede gennembrydninger i form af runde betonrør som vinduer. Disse legemer af in situ­støbt hvidgrå beton rummer de mere specielle funktioner såsom rådssal, et stort auditorium, mødesale, kantine, bibliotek og en række tekniske anlæg.

Det andet afsnit består af en bagvedliggende administrations­ og kontorfløj, der er opført af præfabrikerede betonelementer i et søjledragersystem. Denne del af bygningen har et helt anderledes kontrasterende arkitektonisk udtryk end det første afsnit. Elementernes konstruktive, stablede og repeterende karakter, med total blotlæggelse af det bærende og det bårne, dominerer fuldstændigt og giver afsnittet dets essentielle karakter.

I 1989 blev bygningen udvidet med en fløj af grå betonelementer, parallelt med den eksisterende. Tilbygningen er også tegnet af Knud Munk, men af en mere lukket karakter – dog er de runde betonvinduer et bindeled til de eksisterende bygninger.

Fakta om projektet

Byggeår: 1974-1976
Bygherre: Roskilde Amtskommune
Arkitekt: Knud Munk
Entreprenør: Jørgen Møllekilde, Roskilde
Lokation: Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde

Billeder

Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod

Uddybende beskrivelse

Kirken bærer zinkinddækninger, tagpartier samt ovenlyspartier langs ydervæggene. Der er ikke vinduer og døre i facaderne langs kirkens sider, hvilket medfører et ensartet udtryk. Desuden medfører det en begrænset risiko for at lokale ældningseffekter påvirker helhedsindtrykket af bygningen. Ydermere betyder anvendelsen af simple elementer, at dele af facaden kan udskiftes, hvis de bliver skadet eller et andet udtryk ønskes. 

Rammekonstruktionen udgøres af H-rammer, med højt placerede tværdragere af varierende højde. Rammerne har derfor indbyggede skiver til sikring af tværstabilitet. Det giver samtidig de indvendige gangarealer en helt særligt stemning. På rammekonstruktionen er der efterfølgende monteret elementer som klimaskærm og facade i eksteriøret. Facadeelementerne er monteret mellem lodrette ståldragere på rammerne, hvorefter mellemrummene er fuget med hvid fugemasse.

Imellem rammerne er der sprøjtestøbt organiske skaller til interiøret i kirkerummet, som er ti centimeter tykke og 17 meter lange. De er udført i grå beton sprøjtestøbt mod en pladsbygget forskalling af rå brædder. Efter afformning er konstruktionen kalket hvid.

Vedligeholdelse
Bygningens placering ved de mange birketræer gør, at facaderne er særligt belastet med organisk materiale, som øger risikoen for algevækst på både lodrette og vandrette flader.

Fordi de synlige betonoverflader på de organiske dele af interiøret er malede, er det svært at udtale sig om selve overfladens oprindelige beskaffenhed. Dog er teksturen fra de rå brædder, der udgjorde forskallingen, stadig tydelig. Kalkningen af de organiske pladsstøbte interiørdele skjuler alle farvevariationer i betonen, så kun teksturen er synlig.

Elementerne i eksteriøret fremtræder, som var de svagt afsyret med et spil af kalkudfældninger. Da elementerne, som i udgangspunkt er hvide, giver den teksturerede overflade sammen med kalkudfældningerne en relativt stor visuel ensartethed på teksturniveau. På rammeelementerne ses der også et let spil af kalkudfældninger på overfladen, men da baggrundsfarven her er grå, er kalkudfældningerne mere tydelige. Det medfører større visuelle kontraster på detalje- og teksturniveau.

De fremkomne variationer i eksteriørets elementer understøtter mere, end de skæmmer oplevelsen af bygningen på både facade- og detaljeniveau. Der er derfor intet formål i at foretage afrensning eller lignende. Skulle en afrensning blive nødvendig, eksempelvis på grund af alger eller graffiti, betyder den svage teksturering af overfladen, at det sandsynligvis kan gennemføres på en del af facaden med acceptabelt resultat. I interiøret er der meget lille risiko for mekanisk påvirkning af de malede loftsoverflader, hvorfor vedligeholdet også her vil være minimalt.


Uddybende beskrivelse 
Fra Dansk Betonarkitektur af Jørgen Hegner Christiansen

I 1967 vandt Knud Munk arkitektkonkurrencen om en ny administrationsbygning for Roskilde Amtsråd og Roskilde Byråd, et meget enkelt projekt, der arbejdede med en stor rektangulær bygning i fem etager opbygget af et simpelt søjle/plade-system af betonelementer. Senere blev det besluttet, at amtsrådet alene skulle stå som bygherre og bruger, og en helt anderledes bygning blev projekteret i 1971. Efter endnu 3 år kunne byggeriet gå i gang.

Knud Munk var i mellemtiden nået frem til et langt mere ekspressivt arkitektonisk udtryk, under indflydelse fra den kubistiske brutalismes elementære former og konstruktivismens understregning af de bærende og bårne elementer.

Bygningen er disponeret omkring én lang hovedakse fra hovedindgangen i øst til kontor­fløjens bagindgang i vest og orienteret mod et åbent grønt område mod syd med en lille sø. Den lange bygningskrop i tre etager er sammen­sat af to meget forskelligartede afsnit: Mod vejen ses en stor kubistisk skulptur, bestående af syv sammenstillede betonlegemer med få, men meget bevidst placerede gennembrydnin­ger i form af runde betonrør som vinduer. Disse legemer af in situ-støbt hvidgrå beton rummer de mere specielle funktioner såsom rådssal, et stort auditorium, mødesale, kantine, bibliotek og en række tekniske anlæg. De dagslyskrævende funktioner er placeret således, at de har kunnet få ovenlys, mens de mindre lyskrævende er placeret i den nederste del af bygningerne. Derved har man i stor udstrækning kunnet undgå vinduer og derved understrege det skulpturelle og monumentale i dette afsnit. Facaderne er i øvrigt stramt disponeret som et gitternet af dominobrikker på højkant med hver tre konushuller, hvilket har krævet et uhyre præcist forskallingsarbejde.

Bag denne kubistiske ouverture strækker administrations-og kontorfløjen sig, opført af præfabrikerede betonelementer i et søjle-dragersystem og med et helt anderledes kontrasterende arkitektonisk udtryk. Elementernes konstruktive, stablede og repeterende karakter, med total blotlæggelse af det bærende og det bårne, dominerer fuldstændigt og giver dette afsnit dets essentielle karakter. Som kontrast er de lette facader i pitch pine (amerikansk fyrretræ) trukket tilbage og underordner sig i en sådan grad, at der nærmest er tale om en selvstændig bygning inde bag stilladset. De senere års begroning af facaden tilføjer den en espalieragtig karakter, som faktisk er en understregning af konstruktionens arkitektoniske potentiale, set over tid.

De to afsnit kobles sammen af åbne rumfor-løb med foyer og fordelingsarealer, forenet af et trapperum, der går igennem alle tre etager. Nordvæggen i den store trappehal udgøres af fire af de in situ-støbte bygningslegemer, og betonens farve, overfladestruktur og møn­stervirkning, som er trukket med indenfor, giver en smuk, mild helhedsvirkning, især når solen fra ovenlysvinduerne spiller ned over væggen. De åbne kontorarealer i forbindelse med trapperummet danner en fin og afstemt entré til husets mange funktioner.

Den kølige beton er også meget nærværende i interiørerne, hvor de ubehandlede betonflader i centralrummet giver det karakter af uderum. Men dette kontrasteres af lofterne i ru, ufarvede brædder, den indvendige skalmuring med gule mangehulsten i rådssal, kantine m.v. samt en forfinet, elegant detaljering.

Amtsgården blev 1989 udvidet med en fløj af grå betonelementer, parallelt med den eksi­sterende, også tegnet af Knud Munk, men af en mere lukket karakter – dog er de runde betonvinduer et bindeled til de eksisterende bygninger.

Efter amternes nedlæggelse og kommunalreformen overtog Roskilde Kommune amtsgården, og i 2008-2010 blev rådhuset udvidet med en ny sektion mod syd, tegnet af tnt arki­tekter a/s. Den nye sektion har facader af glas og aluminium i en urolig skandering, som ikke harmonerer særlig godt med den tidligere amtsgård.



Loading...