Musikkens Hus

Musikkens Hus viser, hvordan unikke konstruktioner med særlig geometri kan skabes ved hjælp af betons formbarhed og stabiliserende egenskaber.

Kort beskrivelse

Musikkens Hus ligger på havnekajen i Aalborg. Besøgende kan nyde fire koncertsale, en restaurant og en højloftet publikumsfoyer med udsigt over Limfjorden. Derudover rummer Musikkens Hus undervisnings- og administrationsfaciliteter samt lokaler til Aalborg Symfoniorkester, Det Jyske Musikkonservatoriums Aalborgafdeling, Aalborg Universitets musikuddannelser og Center for Dansk Jazzhistorie. Den største sal er Koncertsalen med plads til 1.298 gæster. 

Musikkens Hus er opført i beton og bærer synlige betonoverflader både indvendigt og udvendigt. Et markant, pladsstøbt kendetegn er en snoet betontrappe i ankomstområdet. Trappen har smukke slebne betongulve og fører op til den højtliggende udsigtsfoyer. Rundt om trappen findes massive, pladsstøbte søjler, der spiller en vigtig rolle for bygningens stabilitet.

Musikkens Hus rummer mere end 20.000 kvadratmeter fordelt på ni planer. Der blev anvendt næsten 11.000 kubikmeter pladsstøbt beton til bygningen til bærende og stabiliserende konstruktioner samt fundamenter, kældervægge og slebne gulve.

Fakta om projektet

Byggeår: 2014
Bygherre: Fonden Musikkens Hus i Nordjylland’
Arkitekt: Coop Himmelb(l)au, Østrig med Friis og Moltke som underrådgiver
Entreprenør: MT Højgaard A/S
Ingeniør: Rambøll; Bollinger & Grohman
Lokation: Musikkens Pl. 1, 9000 Aalborg

Billeder

Foto: Dansk Beton Fabriksbetonforeningen
Foto: Thomas Juul Andersen
Foto: Thomas Juul Andersen
Foto: Thomas Juul Andersen
Foto: Dansk Beton Fabriksbetonforeningen
Foto: Thomas Juul Andersen
Foto: Dansk Beton Fabriksbetonforeningen
Foto: Thomas Juul Andersen
Loading...