Herlev Hospital

Med sine 120 meter er Herlev Hospital Danmarks højeste bygning. Hospitalet er opdelt i tre hovedelementer: sengetårnet, behandlingsbygningen og auditorierne, som består af både in situ-støbt- og elementbeton.

Kort beskrivelse

Det meget store bygningskompleks er stærkt præget af strukturalismen. Bygningen er opdelt i flere bygningsafsnit med hver deres udformning og funktion, som består af tre hovedelementer: Sengetårn, behandlingsbygning og auditorier, der alle er meget forskellige, men præcist formet efter deres formål. 

Sengetårnets råhuskonstruktion er en kombination af beton støbt på stedet i glideforskalling og betonelementer støbt på fabrik. Sengeafdelingerne er placeret i et 26-etagers højt tårn, der med sine 120 meter er Danmarks højeste bygning. Modsætningen findes i behandlingsbygningen, der er placeret i en lav blok bredt ud på grunden. Behandlingsbygning er i sin hovedkonstruktion et elementbyggeri og alle facader er også fabriksfremstillede betonelementer. Sidst nævnt er auditorierne. De er opført over en konstruktion af kraftige forspændte, in situ-­støbte betonribber sammenstillet i vifteform. 

I arkitektonisk henseende er Herlev Hospital et meget gennemført betonbyggeri af høj kvalitet. Indvendigt bærer bygningen en unik udsmykning, udført af kunstneren Poul Gernes, som påfører byggeriet et enestående kunstværk af international klasse.

Fakta om projektet

Byggeår: 1976
Bygherre: Københavns Amtskommune
Arkitekt: Gehrdt Bornebusch, Max Brüel og Jørgen Selchau
Entreprenør:
Herlev Konsortiet ved Kampsax A/S og Pihl & Søn A/S
Bærende konstruktioner: Rådgivende Ingeniørfirma Johs. Jørgensen A/S
Kunstnerisk farvesætning: Poul Gernes
Lokation: Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev

Billeder

Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod

Uddybende beskrivelse

I 1966 besluttede Københavns Amtsråd at opføre Amtssygehuset i Herlev. Det var midt i en tid, hvor amtet oplevede en enorm tilvan­dring, og indbyggertallet steg fra 300.000 i 1955 til 630.000 i 1975.  

Sygehusbyggeriet stod på i 10 år, 1500 byg­ningsarbejdere var involveret, og byggepladsen var Skandinaviens største. Byggeriet var imidler­tid præget af skandaler, fordi udgifterne endte med at blive fem gange højere end budgetteret. Det medførte, at de otte øverste etager i senge­tårnet ikke blev taget i brug de første mange år, fordi de oprindelige forudsætninger havde ændret sig. Den 25. etage blev indviet så sent som i 2007.

Men i 1976 kunne Amtssygehuset i Herlev slå dørene op for de første patienter. Tiden var præget af pionerånd og nye holdninger til patienterne. Den gammeldags lægeautoritet og den passive patientrolle var væk, og i stedet trådte idealer som ligeværd, fællesskab og åben­hed ind. Tidens teknologibegejstring var med til at skabe medvind for sygehuset, og de tekno­logiske visioner var store. Så meget som muligt var automatiseret: rørpost, aircondition, senge­transport, forplejning og elevatorer var teknologisk enestående løsninger i international sammenhæng.

Tidens arkitektur skulle være åben for vækst og behovstilpasning, en strømning, der senere fik navnet strukturalisme. Ideen var at udvikle en slags formgrammatik, hvor et byggesystem og dets rangordnede designelementer til apte­ring og facader tilsammen skabte et formsprog, der er forbavsende konsistent. I praksis blev resultatet ofte en ansamling af enslignende funktioner omkring en række kommunikations­linjer, for eksempel gaderum. Herlev Sygehus blev det stør­ste og mest gennemførte eksempel på denne tankegang og et kunstnerisk højdepunkt i den industrialiserede æra.

Hospitalet er opdelt i tre hovedelementer: sengetårnet, behandlingsbygningen og auditorierne.

Sengetårnet

Det centrale element er det 120 meter høje sengetårn med sine 26 etager. I virkeligheden er tårnet opdelt i flere sektioner. Seks mindre tårne rummer sygestuerne, 24 på hver etage, alle placeret ud til vinduerne, og omsluttet af disse ligger de centrale servicefunktioner: en kerne af personalestuer, elevatorer til vasketøj m.m., depotrum, undersøgelsesstuer osv. Ideen med opbygningen er, at personalet ikke skal gå ret langt mellem patienterne og de forskellige funktioner i kernearealet. Konstruktionen er derudover suppleret af et elevator-og lægetårn.

Sengetårnets råhuskonstruktion er en kombi­nation af beton støbt på stedet i glideforskalling og betonelementer støbt på fabrik. Generelt er trappe-og elevatortårne, kælderkonstruktioner samt enkelte specialkonstruktioner støbt på stedet, mens søjler, dæk, tagplader og facade­elementer er fabriksfremstillede elementpro­duktioner. De frie elementfronter er udført med fritlagt betontilslag af knuste hvidgrå skærver af norsk marmor, som manifesterer sig let glim­tende i det færdige element. Elevatortårnet og lægetårnet, der markerer sig kraftigt i det ydre, er ligeledes støbt i glideforskalling.

Behandlingsbygningen
Den store flade behandlingsbygning for foden af sengetårnet huser ambulatorier, laboratorier, operationsgang og skadestue placeret i et sammenhængende hævet etageplan, opbygget af kvadrater på 15 × 15 meter, sammenbundet af sydgående 3 meter brede nord-sydgående gangarealer. Terrænfaldet betyder, at bygningen er i to etager mod nord, men fire etager mod syd. Bygningen er i sin hovedkonstruktion et elementbyggeri. Kun kældre, trappe-og elevatortårne og de halvrunde facadetårne mod syd er pladsstøbte. Søjleelementerne går gennem to etager og bærer hoved-og sekundærbjælker i strengbeton. Etagedækket er betonribbepla­der, og tagkonstruktionens hoveddragere er 15 meter lange u-bjælker i spændbeton. De nord-sydgående ingeniørgange er rørformede betonelementer. Alle facader er også her fabriksfremstillede betonelementer.

Behandlingsafsnittene ligger i de enkelte kvadrater, der kan benyttes enkeltvis eller slås sammen. Den søjlebårne konstruktion og den gennemgående ovenlysbelysning giver, sammen med stor installationstilgængelighed fra både gulv og loft, en overordentlig stor indretningsfleksibilitet med meget få begræns­ninger. På grund af en behovsfremskrivning frem til årtusindskiftet blev behandlingsbygningen dimensioneret for og der blev støbt fundamenter til op til 30 pct.s udvidelse af etagearealet mod nordvest og nordøst. En udvidelse, der aldrig blev effektueret.  

Det udvendige udtryk er stærkt præget af en industriel ærlighed, der knytter sig til datidens teknologibegejstring. Det taktfaste 15 meters modul understreges af facadens halv­runde ventilationsfremføringstårne mod syd. Oprindelig optrådte de horisontale, kraftige ventilationsfremføringsrør på behandlingsbyg­ningens tag som en markant understregning af bygningens teknisk dominerede effektivitet – en accentuering, der i dag er svækket af en ombygning af tagkonstruktionen.

Auditorierne

Færdiggørelsen af de to auditorier var også ramt af pengemangel og kunne først indvies i 1982, samme år som Jørgen Selchau modtog Betonelementprisen for hele Herlev Sygehus. Audito­rierne markerer sig i hospitalets ankomstområde, det store har 312 pladser, det lille 134. De er opført over en konstruktion af kraftige forspændte, in situ-støbte betonribber, sam­menstillet i vifteform. Ribberne trænger op igennem kantinebygningens tag og danner udgangspunkt for auditoriernes bund. Loft og tag er ligeledes opbygget som en vifteformet ribbekonstruktion. Dagslyset trænger ind fra de smalle sprækker i kanten mellem auditoriernes under-og overside samt fra glaspartier langs rummenes sider, suppleret af indirekte kunstlys over talerpodiet. Brandtrapperne forløber paral­lelt med auditoriernes trapper, adskilt af brand­sikre ruder. Adgang til auditorierne sker fra forhallens balkonetage, hvorfra en glasgang fører ud til auditoriernes indgangsniveau.  

Farverigdommen
I arkitektonisk henseende er Herlev Hospital et meget gennemført betonbyggeri af høj kvali­tet, men den unikke indvendige udsmykning, udført af kunstneren Poul Gernes, gør det til et enestående kunstværk af international klasse. Kun få steder er den kunstneriske ide som her gennemført helt ud i ethvert rum med en enkelt kunstners helhedstanke og en vilje til realise­ring, som må betage enhver. Vægge og interiø­rer er overalt dekoreret i et væld af stærke, klare farver ud fra ideen om, at hospitalet skal være et rart sted at være. Det er altid rene spektral­farver, og der er nøje gennemtænkte principper for brugen af farver i rummene i forhold til rum­menes anvendelse og verdenshjørneorientering og principper for farver på inventar, brugsgen­stande og tekniske installationer. For eksempel er farverne på sengestuerne bestemt af retningen mod verdenshjørnerne, så farverne spiller sammen med dagslyset. På nordvendte stuer dominerer kølige blå og grønne farver, på sydvendte varme orange og røde farver, på østvendte gule og på vestvendte fersken-og abrikosfarver.  

I 2007 blev Herlev Hospital udpeget til at være et af de fire store akuthospitaler i Region Hovedstaden, og i de seneste år har hospitalet derfor fået tilført en række specialer fra de øvrige hospitaler i regionen. En stor udvidelse er derfor i gang med blandt andet kvinde-barn-center, akuthus, diabetescenter, sterilcentral og parke­ringshus, som forventes færdig i 2018. Rådgivere er blandt andet Henning Larsen Architects og Friis & Moltke Arkitekter.

Loading...