Hammershus Besøgscenter

Hammershus Besøgscenter

Besøgscenter Hammershus er et stykke moderne arkitektur, som formår at indpasse sig i det dramatiske nordbornholmske landskab. Det prisbelønnede center er perfekt placeret med en panoramaudsigt til fortidens middelalderborg, Hammershus.

Kort beskrivelse

Med de store glasfacader har de besøgende mulighed for at få en landskabelig oplevelse og komme helt tæt på naturen – og naturligvis se Hammershus Slotsruin fra en helt ny vinkel. Bygningens fremtoning er underspillet, fremstår rolig og vedvarende og er udformet i nærkontakt med landskabets klipper og egeskov.

Besøgscentrets gulve og vægge er in situ-støbt beton, taget er udført i egetræ, mens glasfacadens ramme er udført i metal. Brugen af materialerne er alle indbyrdes afstemt på en måde, hvor hvert materiale benyttes netop dér, hvor dets egenskaber kommer bedst til sin ret. De in-situ støbte betonflader giver rummet en renhed og enkelthed, som giver plads til at nyde den omkringliggende natur og den kendte slotsruin. Hammershus Besøgscenter er et tidsløst værk med en meget lang holdbarhed, som har potentialet til i fremtiden at blive en af de smukkeste ruiner fra vores tid.

Broen over vandet forbinder Hammershus Besøgscenter med slotsruinen, som kun ligger 70 meter derfra. Besøgscenterets udstilling og placering giver den gamle ruin den optakt, den fortjener.

Hammershus Besøgscenter vandt In-situ Prisen 2019

Fakta om projektet

Bygherre: Naturstyrelsen
Arkitekt: Architects Arkitema Architects og Christoffer Harlang Architects
Hovedentreprenør: Nordbornholms byggeforretning 
Underentreprenør: Jens Møller Gudhjem 
Landskabsarkitekt: Arkitema Urban Design
Ingeniør: Wissenberg
Lokation: Slotslyngvej 9, 3770 Allinge

Billeder

Jens Lindhe
Jens Lindhe
Jens Lindhe
Jens Lindhe
Jens Lindhe
Jens Lindhe
Jens Lindhe
Jens Lindhe
Jens Lindhe
Jens Lindhe
Jens Lindhe
Loading...
Scroll til top af siden