Entreprenørskolen – nu Ebeltoft Vandrerhjem

I løbet af 1960’erne kulminerede begejstringen for beton som bygningsmateriale på flere danske tegnestuer. Det gjorde den blandt andet hos Friis & Moltke, der med Entreprenørskolen – nu Ebeltoft Vandrehjem – leverede et brutalistisk hovedværk med vertikale led i ru forskalling og horisontale led i glat forskalling, opdelt af markante fuger.

Kort beskrivelse

De arkitektoniske tanker bag Entreprenørskolen var, at alt kunne laves i beton – lige fra fundamentet til tag. Ingen irriterende detaljer som afdækninger og inddækninger, ingen overfladebehandling, bare et materiale i smukt sammenspil med den omgivende natur, sand og klitter ved Lakolk. 

Bygningen ligger i et kuperet terræn omgivet af nåletræsplantager. Anlægget består af fire lave græstørvstækkede fløje, som lukker sig om et gårdrum. Næsten alle overfladerne står i pladsstøbt grå beton med en grov profilering fra den anvendte bræddeforskalling.

Generelt må man sige, at Ebeltoft Vandrerhjem i udstrakt grad har bevaret sine oprindelige kvaliteter med mange eksempler på forskellige betonforskallinger og en kunstnerisk udsmykning, der stadig er intakt.

 

Fakta om projektet

Byggeår: 1967 – 1968
Bygherre: Entreprenørforeningen
Arkitekt: Friis og Molkte
Lokation: Egedalsvej 5, 8400 Ebeltoft

Billeder

Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod

Uddybende beskrivelse

Fra Dansk Betonarkitektur af Jørgen Hegner Christiansen

Den oprindelige kursusejendom for Entreprenørforeningen er placeret højt i bakkerne øst for Ebeltoft, med udsigt over det storslåede landskab og bugten. Det præcist formede byg­ningsanlæg skyder sig direkte op af terrænet, uden overgang fra den vilde naturgrund, og samler sig om et indre gårdrum med en lun og farverig atmosfære, opbygget af lave beton­bygninger med græstørvstage.

Inspirationen var ikke til at tage fejl af. Tegne­stuen havde været på studietur til Frankrig og Schweiz, og uden for Bern besøgte de Siedlung Halen, en tæt-lav rækkehusbebyggelse tegnet af tegnestuen Atelier 5 i slutningen af 1950erne. Her kom betonvæggene direkte op af jorden, uden påtrængende detaljer, der kunne forstyrre helheden. Begejstringen for beton som bygge­materiale kulminerede med disse ord fra Knud Friis i forbindelse med opførelsen af Hotel Lakolk på Rømø i 1966: »Alt kunne laves i beton fra fundamentet til tag, ingen irriterende detal­jer som afdækninger og inddækninger, ingen overfladebehandling, bare et materiale i smukt sammenspil med den omgivende natur, sand og klitter ved Lakolk. Det var herligt og helt i tidens ånd at søge det forenklede, barske og skulpturelle udtryk.« I parentes bemærket er Hotel Lakolk i dag totalt ødelagt af ombyg­ninger. Men tilbage står, at Friis & Moltke er de måske vigtigste ambassadører for dansk betonarkitektur, som den kommer til udtryk i Scanticon i Skåde Bakker (1967-69), Risskov Amtsgymnasium (1968-69), Odder Rådhus (1970-71) og Viborg Amtsgymnasium (1973-74).

Entreprenørskolens plan er enkel og ukompliceret, i hovedsagen et firlænget anlæg med adgang fra det vestre hjørne. To af anlæggets fire fløje indeholder de godt 40 værelser med opredningsmulighed, en tredje fløj omfatter køkkenfløj m.m., mens den fjerde, der er orien­teret mod udsigten over byen og vandet, er i to fulde etager. Her findes i øverste plan foyer, bibliotek, pejsestue og spisesal, og i nederste kursusafdeling med foredragssal og en række grupperum.  

Gården giver adgang til alle fløje, for kursusfløjens og køkkenfløjens vedkommende via en forsænket overdækket gang, der danner en rumlig kontrast til det spartanske gårdinteriør. Gangarealet er overdækket af et åbent tag, hvor stolper og dragere hvidmalede, og spær og vindskeder er sortbejsede. Loftet udgøres af hvidmalede lister på langs af spærene, hvorunder belysningen gemmer sig – en raffineret detalje. Det gælder også de malede indramninger omkring døre og vinduer samt de aflange vindueshuller med lodrette tremmer ind til gangene i værelsesfløjene – et kunstnerisk greb, der styrker den rumlige oplevelse.

Oprindeligt var gårdrummet opbygget af betonfliser i et vandspejl, suppleret af betoncylindre til at sidde på samt solitære bjergfyr. Dette koncept har måttet opgives ved overgangen til den nuværende funktion som van­drerhjem, hvor bassinerne er blevet tilplantet med græs, af hensyn til børns færden.

Værelsesfløjenes facader udgør i sig selv et interessant motiv: Den tilbageliggende bryst­ning og det fremtrukne vinduesparti udgør sammen med den kraftige, in situ-støbte stern en markant arkitektonisk detalje.

De ganske kraftige og velfungerende dilatationsfuger imellem støbeskellene er også en detalje, som påkalder sig opmærksomhed ud fra aktuelle problemstillinger omkring fugning i byggeriet.  

Overalt i interiørerne gør betonråhuset sig gældende med vertikale led i søjler og vægge i ru forskalling og i horisontale led med dragere og dækelementer i glat forskalling. Til lette skillevægge og vægbeklædning er anvendt ru, sløjfede og malede brædder.  

Gulvene er belagt med kløvet, sort Finmark­skifer med en kraftig fuge, der stemmer godt overens med bygningens generelle karakter – en effektfuld anvendelse af fugen som arkitek­tonisk element, som sjældent opleves i dag.  

Generelt må man sige, at Entreprenørskolen, nu Ebeltoft Vandrerhjem, i udstrakt grad har bevaret sine oprindelige kvaliteter, med mange eksempler på forskellige betonforskallinger og en kunstnerisk udsmykning, der stadig er intakt. Hertil kommer også den menneskelige skala: Proportionerne forholder sig til det humane element, ingen monumentalitet. Et særligt element er Emil Gregersens kunstnerisk bearbejdede skydedøre omkring spisesalen.

Som vandrerhjemmets gæst føler man sig i dag fuldstændigt hjemme i et internationalt miljø, udformet af en af 1960'ernes førende danske tegnestuer.

Loading...