Svaneke Vandtårn

Svaneke Vandtårn

Ideen til Svaneke Vandtårn, der bæres af tre slanke ben i in situ-støbt jernbeton, kom fra de gamle sømærker, som sømændene navigerede efter, når de skulle orientere sig om rette position og kurs.

Kort beskrivelse

Svaneke Vandtårn har igennem mange år været et markant vartegn for Svaneke by. Vandtårnet er tegnet af Jørn Utzon i 1952, men bruges i dag ikke længere som vandtårn, da det blev fredet i 1990. Som en fredet bygning bliver Utzons mesterværk anset for at være en væsentlig dansk kulturarv.

Utzon hentede sin inspiration til vandtårnet fra de gamle sømærker, som besætningen på skibene navigerede efter. Sømærkerne var opstillet langs den jyske vestkyst, Kattegat-øerne og den svenske skærgård fra slutningen af 1500-årene. De blev placeret på steder, hvor der ikke var anden landkending og udgjorde eksempelvis kirketårne, der kunne oplyse skibene om position og rette kurs.

Den pyramideformede vandbeholder bæres af tre slanke ben støbt i in situ-jernbeton. Bræddeforskallingen følger benenes retning op til vandtårnets spids. Trappen, der snor sig omkring en betonsøjle, placeret midt i pyramiden, er også udført i beton. Den smyger sig elegant ned fra vandbeholderens bund. Selve vandbeholderens bund er bygget op et selvstændigt betondæk.

Fakta om projektet

Byggeår: 1952
Arkitekt: Jørn Utzon
Lokation: Jørn Utzons sti 2, 3740 Svaneke

Billeder

Foto: Thomas Juul Andersen
Foto: Thomas Juul Andersen
Foto: Thomas Juul Andersen
Foto: Thomas Juul Andersen
Foto: Thomas Juul Andersen
Loading...
Scroll til top af siden