SEB Bank & Pension

Ved SEB Bank er bygningerne og landskabet én stor rumlig sammenhæng for arkitekterne. Lag på lag, med bløde kurvede konturer har de opbygget et kunstigt landskab fra gadehjørnet og op i anden sals højde, videreført i facaderne med markering af etagedækkene og i etageplanerne. Bankens indgangsområde er et imponerende trappelandskab, der fører op til reception og kantine.

Kort beskrivelse

SEB Bank & Pension omkranses af et rummeligt og frodigt landskab med bløde kurver i hvid beton, der blandt andet har til formål at holde på lyset og dets kvalitet. Lag på lag er området opbygget som et kunstigt klippelandskab fra gadeniveau og op i syv meters højde, hvilket svarer til anden sal. Terrænet er beplantet med træer, græsser, bregner og mos og er med til at omdanne taget af SEB’s store parkeringshus til et rekreativt bylandskab, som giver plads til både leg og ophold. 

Konstruktionen er usædvanlig, fordi bygningernes stamme består af et antal runde tårne, som er de primært bærende, suppleret af lette søjler ved facaderne. Kernerne er støbt mod ru brædder i glideforskallingen, hvilket har givet nogle meget grove betonoverflader, næsten som træstammernes bark. Når man kigger ud på landskabet, der omkranser SEB Bank, er det næsten som at se en hvid betongletscher flyde forbi.

Nogle steder er landskabet meget stejlt, andre steder glider fladerne over i hinanden. Beplantningen er meget varieret og i bevægelse. Der er mange fluktuerende og vekslende rumligheder – en diversitet, som kun kan opleves ved at bevæge sig rundt. Alt regnvandet fra bygningerne og milen bliver samlet op i tre store underjordiske tanke. Herfra bliver vandet genbrugt dels til vanding og dels til forstøvning, der bidrager til at sænke temperaturen i byrummet. Overskydende vand bliver ledt ud i havnen. 

Fakta om projektet

Byggeår: 2008-2010
Bygherre: SEB Ejendomme II A/S
Bygherrerådgiver: EMCON A/S
Arkitekter: Lundgaard & Tranberg Arkitekter
Landskabsarkitekt: SLA
Entreprenør: E. Pihl & Søn A/S 
Rådgiver: Rambøll A/S

Billeder

Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod

Uddybende beskrivelse

Fra Dansk Betonarkitektur af Jørgen Hegner Christiansen

Historien om udviklingen af hjørnegrunden Bernstorffsgade/Kalvebod Brygge begyndte med en konkurrence udskrevet af Københavns Kommune i samarbejde med Kulturministeriet, Slots-og Ejendomsstyrelsen og dsb, som skulle skabe grundlag for placering og indpasning af Rigsarkivet. Lundgaard & Tranberg Arkitekter udførte sammen med sla Arkitekter en række analyser, som førte til, at konkurrenceområdet blev forlænget mod syd, således at man kunne arbejde med en sammenhæng, en grøn struktur, som også tog fat i det gamle jernbanetracé nord for Vasbygade, som ingen ellers havde interes­seret sig for. Det var omtrent samtidig med at byparken The High Line blev udviklet i New York på toppen af en nedlagt metrohøjbane, som de danske arkitekter på dette tidspunkt endnu ikke kendte til. Intentionen var dog mere eller mindre den samme: at fokusere på en ny grøn struktur som en hævet forbindelse, der overlejrede byens hektiske, bilbaserede infrastruk­tur. Rigsarkivet kunne således blive indlejret i et landskab, hvor de nye byggerier sydover langs Kalvebod Brygge skulle bidrage til en fortsættelse af det grønne hævede forløb.

Udvidelsen blev indskrevet i den endelige konkurrence om en helhedsplan for området, som Lundgaard & Tranberg vandt. Den blev herefter grundlaget for den gældende lokalplan.

Kort tid efter viste det sig, at den svenske Skandinaviska Enskilda Banken, seb Bank, var interesseret i området og opkøbte grunden med henblik på at opføre sit nye hovedkvarter i Danmark, og de valgte Lundgaard & Tranberg som arkitekter. Disse antog straks derefter sla Arkitekter, med Stig Lennart Andersson som leder, som medarbejdere på opgaven.

Udgangspunktet var konkurrenceforslaget og ideen om, at den kommende bygning måtte deles i to klumper, således at det grønne forløb kunne strømme igennem, også op igennem Nykredits og Hotel Marriotts bygninger, til hav­nens rum. sla var stærkt inspireret af Råbjerg Mile, hvor sandet lægger sig i forhold til vinden, vindhastigheden, luftfugtigheden og kornenes størrelse – det forhold, at alt er opbygget af det samme materiale: småbitte korn, der lader sig forme af det lokale vejr og af de ting, det støder på lokalt: træer, bevoksning, bygninger etc. Ordet »mile« har samme oprindelse som ordet »sne«, hvilket er interessant, fordi sand og sne som materialer har samme karakter. Sne danner driver, ligesom sand danner miler, og begge drives af vinden og formes af hvad de støder imod. Når sla kalder landskabet over parkeringsetagen for Bymilen, skal det ikke for­stås som et forsøg på blot at lave en mile inde i byen, men som en genskabelse af en naturfore­komst, hvoraf de har lært noget om nogle be­stemte processer i naturen, som de forsøger at give videre til byrummet og de mennesker, der færdes dér.

Det komplicerede landskab er udført i hvid beton for at holde på lyset og dets kvalitet. Nogle steder er det meget stejlt, andre steder glider fladerne over i hinanden. Beplantningen er meget varieret og i bevægelse, og der er mange fluktuerende og vekslende rumligheder, en diversitet, som kun kan opleves ved at bevæge sig rundt. Alt regnvandet, både fra bygningerne og fra milen, bliver samlet op i tre store underjordiske tanke og genbrugt, dels til vanding, dels til forstøvning, der bidrager til at sænke temperaturen i byrummet. Overskydende vand bliver ledt ud i havnen.

For arkitekterne er bygningerne og landskabet én stor rumlig sammenhæng. Lag på lag har de opbygget et kunstigt landskab fra gadehjørnet og op i anden sals højde, oven på et parkeringshus, omhyggeligt disponeret efter udsyn og i forhold til lys og skygge. Denne stabling skulle videreføres i facaderne med markering af etagedækkene, der er trukket tilbage i forhold til glasinddækningen med undtagelse af det nederste dæk over indgangsetagerne, der er stærkt udkraget og skulpturelt bearbejdet med store gennembrydninger. De bløde, kurvede konturer inspirerede også etage­planerne, hvor traditionelle skillevægge er søgt undgået. Formen er blevet til efter et ønske om et fire meter bredt bælte af arbejdspladser langs facaden, så alle sidder tæt på et vindue, og fordelingsrum og gangarealer minimeres.

Konstruktionen er usædvanlig, fordi bygnin­gernes stamme består af et antal runde tårne, støbt i glideforskalling, som er de primært bærende, suppleret af lette søjler ved facaderne. Kernerne indeholder elevatortårne, toiletter, flugtvejstrapper m.m., og hvor de er gennem­brudte, markeres det tydeligt med kraftige sortmalede rammer. De indre rum er også klart definerede, for eksempel har elevatorrummene en klar rød farve. Kernerne er støbt mod ru brædder i glideforskallingen, hvilket har givet nogle meget grove betonoverflader, næsten som træstammernes bark. Placeringen af tårnene i bygningsmassen er synlig udefra, da de bryder op igennem taget. Facaderne har vinduesbånd af henholdsvis klart glas, grøntonet glas og foliebelagt glas med et svagt grenmønster, og etagedækkene er indklædt i kobber. Med patineringen vil facaden altså fremstå i forskellige nuancer af grønt.

De to bygninger er ti etager høje, og seb Bank bebor den bagerste bygning med indgang fra Bernstorffsgade, mens den anden og lidt større med indgang fra Kalvebod Brygge er et kontorhus til udlejning. SEB Bank har hoved­indgang direkte fra gaden, hvorfra et impone­rende trappelandskab fører op til henholdsvis reception og kantine. Kontrasten mellem de slebne terrazzooverflader på trapper og plateauer og kernernes rå, glidestøbte beton er markant, men formildes af skindomviklede håndlister af rustfrit stål og parketgulve og glatte lofter på etagerne. Flere steder er der gennembrydninger af etagerne omkring kernerne, der giver fine kik op og ned igennem bygningen. I det hele taget er kernerne meget styrende for de rumlige oplevelser, der hele tiden overrasker med nye udsigter og kik på kryds og tværs. Den største oplevelse er nok den store kantine, der er delt op i mange niveauer med forskellige funktioner: det korte møde, fordybelsen i et hjørne, frokosten i større eller mindre grupper, kaffen bagefter og så videre. Trapper, plateauer og en luksuriøs indretning binder det hele sammen. Uden for vinduerne flyder betongletscheren forbi i samme takt, symbiosen er perfekt.

Loading...