Sankt Annæ Plads

Sankt Annæ Plads

Et cirka 500 meter langt betonrør og et 1,6 kilometer plastikrør udgør et underjordisk rørsystem, som transporterer regnvandet væk fra Sankt Annæ Plads og ud i Københavns Havn.

De grønne områder midt på Sankt Annæ Plads i det centrale København er ikke bare behagelige at se på og skønt at lege på. Arealet spiller også en væsentlig rolle i den skybrudssikring, som skal forhindre, at ekstreme mængder regnvand giver oversvømmelser i kældrene under husene langs pladsen.  

Tidligere var midterarealet det højeste punkt på pladsen, men ved at ændre vejenes fald har pladsen nu fået form som en skål. Det er vel at mærke en skål, hvor midterarealet kan rumme op til 500.000 liter regnvand, som ledes bort via fire nye regnvandsledninger. Til etablering af regnvandsledningerne er der brugt cirka 500 meter betonrør og omtrent 1,6 kilometer plastikrør. Det underjordiske rørsystem transporterer regnvandet ud i Københavns Havn, som grænser op til pladsen. 

Løsningen er udviklet sådan, at vandstanden langs bygningerne på Sankt Annæ Plads ikke overstiger ti centimeter ved en 100-årsregn. En 100-årsregn refererer til regn, der har en intensitet, der statistisk set ikke indtræffer oftere end hvert hundrede år. 

 

Fakta om projektet

Bygherre: Sankt Annæ Selskabet
Byggeår: 2016
Arkitekt: Schønherr
Samarbejdspartnere: Realdania By & Byg, HOFOR, Københavns Kommune og en række private donorer repræsenteret ved Jeudan A/S
Lokation: Sankt Annæ Pl., 1250 København K

Foto: Søren Svendsen
Foto: Søren Svendsen
Foto: Søren Svendsen
Foto: Søren Svendsen
Loading...
Scroll til top af siden